NYHEDER
Lexus IS får fem stjerner i Euro NCAP test
3. marts 07:
Lexus IS opnåede 33 point og dermed en femstjernet vurdering i den vigtige Euro NCAP crashtest
Lexus IS fik også fire stjerner for sikkerhed for børn samt to for fodgængerbeskyttelse, hvilket er det højeste antal for en bil denne klasse. IS klarede sig især godt i sidekollisionstesten og fik her maksimumpoint. Den nye dobbeltkammer-airbag foran har vist sig at være yderst effektiv, akkurat som vores knæairbag, som Lexus er først med i klassen.
Lexus IS har et omfattende sikkerhedsudstyr, og blandt dem nogle af de mest avancerede aktive og passive sikkerhedssystemer som findes i dag. Karrosseriet er bygget op omkring en stærk sikkerhedscelle med deformationszoner, og der er også taget højde for fodgængernes sikkerhed. Således absorberes energien af både kofanger og motorhjelm for at mindske de skader, som påføres de bløde trafikanter i den værst tænkelige situation.
De sensorkontrollerede airbags i Lexus IS er den mest avancerede løsning i klassen, med otte følere og et to-trins udløsningssystem. Både de primære airbags foran fører og passager, samt de sekundære gardin-airbags, som udløses i en sideværts kollision, er i stand til at registrere både uheldets intensitet og hvor førerens hoved befinder sig.
Dertil kommer, at der er tale om en dobbeltkammer-airbag, som spreder belastningen over skuldre, det øverste af brystet, ansigt og nakke. For fører og passagerer betyder det, at risikoen for varige skader som følge af ulykken reduceres.