LFA \\

JUNI 2009: DELTAGELSE I 24-TIMERSLØBET PÅ NÜRBURGRING

Efterhånden som Nürburgring-løbet 2009 nærmede sig, blev LFA-holdet mindet om, hvor svært det er for en bil, der stadig er under udvikling, at deltage i og fuldføre et 24-timers løb.

Men LFA'en udviklede sig, og de problemer, der blev konstateret det foregående år, var løst. LFA'en var ikke udelukkende designet som en udholdenhedsracer, men efter at have udviklet et design, der var så behageligt at køre, fokuserede holdet på denne udfordring. At fuldføre løbet under forholdene på Nürburgring og fortsætte i 24 timer var et vigtigt mål. 2009 blev året, hvor Lexus deltog med to prototypemodeller i 24-timersløbet på Nürburgring. Med deltagelse af to modeller i løbet var der plads til en større fejlmargin, hvis den ene LFA ikke kunne fuldføre løbet. LFA'en endte med en fantastisk finish og markerede det punkt, hvor udviklingen af bilen havde nået sine sidste faser.

MAJ 2009: DELTAGELSE I VLN4

Efter problemerne i udviklingen af LFA’en var blevet tydelige under 24-timersløbet på Nürburgring i 2008 blev der afholdt et refleksions- og vurderingsmøde med de kørere, der konkurrerede i løbet på Nürburgring 2008. Det førte til mange flere testkørsler, både på baner og offentlige vej i Japan.

I løbet af næsten 12 måneder blev de største fremskridt opnået inden for stabilitet ved høje hastigheder. Fremskridtene skete ikke kun i forhold til kørsel, men også i forhold til motorlyd, som der var blevet lagt vægt på under udviklingen.

Som et generelt tjek af LFA'en forud for 24-timersløbet deltog prototypebilen i Nürburgrings 4-timersløb, bedre kendt som VLN4. Bilen fuldførte løbet uden problemer og sluttede som nummer 36 og blev bedst i sin klasse. Endelig begyndte de sidste justeringer til 24-timersløbet måneden efter.

JUNI 2008: DELTAGELSE I 24-TIMERSLØBET PÅ NÜRBURGRING

24-timersløbet på Nürburgring er en af verdens mest krævende konkurrencer. Selvom LFA'en havde kørt tusindvis af kilometer på Nürburgring, kunne testkørsler ganske enkelt ikke sammenlignes med forholdene under et racerløb, hvor LFA ville stå over for mere end 300 biler med en lang række forskellige kvaliteter.

Den hårde konkurrence udgjorde den hidtil vanskeligste udfordring for LFA'en. Under løbet opstod der olielækager, defekter på dele, og lange pitstop var uundgåelige. LFA'en fuldførte, men sluttede som nummer 121. Uanset hvor stringent udviklingsarbejdet var foregået, kunne det uventede ske, og det gjorde det. Chefingeniør Tanahashi kommenterede, at racerløbet var en langt større udfordring end blot at køre på Nürburgring.

Der var dog også positiv feedback i kommentarerne fra de kørere, der kæmpede i 24 timer – "Den føles god at køre i" og "Motorlyden er god". Dette var positive vurderinger fra professionelle kørere i forhold til LFA'ens emotive performance.

APRIL - MAJ 2008: TESTEN PÅ NÜRBURGRING (FORÅRSSÆSONEN 2008)

I jagten på præstationer på det følelsesmæssige plan og for at teste LFA’en til dens grænse blev det besluttet, at deltagelse i 24-timersløbet på Nürnburgring skulle være en del af udviklingsarbejdet. Da formålet var udvikling, blev der kun ændret på LFA'en i minimalt omfang for at deltage i løbet, hvilket gav LFA'en de samme grundbetingelser som en standardbil.

På bare et år blev karosseriets stivhed og styreegenskaberne forbedret kolosalt, men de detaljerede forbedringer af håndteringsevnen fortsatte døgnet rundt, indtil starten på løbet.

Som en forberedelse til 24-timersløbet deltog LFA'en som en engangsforeteelse i VLN 4-timersløbet. På trods af blænedannelse på de bageste dæk, klared LFA'en løbet og vandt sin klasse.

OKTOBER 2007: TESTEN PÅ NÜRBURGRING (EFTERÅRSSÆSONEN 2007)

I efteråret 2007 var der ingen problemer ved kørsel med en fart på 301 km/t. Formålet med LFA'en var dog ikke at drøne afsted ved en maksimumhastighed på 300 km/t. For "bilen, der føles behagelig at køre" måtte udviklingen videre i samarbejde med cheftestkøreren Naruse og hans fintfølende fornemmelse. Fokus blev nu stillet skarpt på LFA'ens emotive perfomance, som bedst opleves med de fem sanser og ikke kan udtrykkes udelukkende med tal og måleinstrumenter. Under denne test lykkedes det at forbedre håndteringsstabiliteten betragteligt ved at tilføje små forstærkende dele.

JULI 2007: TESTEN PÅ NÜRBURGRING (FORÅRSSÆSONEN 2007)

Ved årets begyndelse blev det under de gentagne testkørsler over tusinder af kilometer tydeligt, at der var problemer med, at det forreste og det bageste vejgreb kom ud af balance under pres. Den manglende balance fik LFA'en til at føles som en uregerlig hest, der skulle rides til. Forberedelserne til at opnå til den behagelige køreoplevelse, der var målet for LFA'en, skete på Lexus' egne testbaner og på japanske racerbaner. Der blev planlagt og fuldført yderligere test i 24-timersløb på Nürnburgring på trods af forsinkelser pga. af dårligt vejr. En ny plan for kørsel på Nürburgring blev i al hast arrangeret for august, og testkørslerne blev gennemført som planlagt uden problemer.

OKTOBER 2006: TESTKØRSEL PÅ NÜRBURGRING

Den belastning, det er at testkøre på Nürburgring, måtte i oktober 2006 igen sandes. Efterhånden som højhastighedstestene på Nürburgring hobede sig op, viste en række grundlæggende problemer sig (f.eks. motorolielækage). I det omfang det var muligt, blev problemerne klaret på stedet, men testperioden måtte afkortes, da det blev umuligt at få tilstrækkelig ydeevne ud af prototypen. Det blev virkelig klart, hvor ufærdig en bil LFA'en var, og holdet besluttede at vende tilbage til Japan og foretage en grundig revurdering af de grundlæggende dele.

APRIL 2006: TESTKØRSEL PÅ NÜRBURGRING

LFA-projektholdet stod overfor mange udfordringer, da det vendte tilbage til Nürburgring for at optimere køreperformance under testkørslerne af prototypen. Der gik ild i nøglekomponenter på grund af faktorer vedrørende den friktionsvarme, der opstår i forbindelse med G-kræfter. Nogle af gearingsforholdende var højere end nødvendigt, og accelerationen var ikke tilfredsstillende. Der var også problemer med udholdenhed, da motoren ikke ville genstarte, og det blev klart, at der stadig var mange åbne spørgsmål med hensyn til LFA’ens udholdenhed. Disse problemer blev pointeret af cheftestkøreren Hiromu Naruse, som var ansvarlig for udviklingen af LFA’ens kørefornemmelse. Det var afgørende at opnå udholdenhed og køreperformance, der var kompatible med hinanden, på dette høje niveau, og det krævede originalitet og opfindsomhed ud over, hvad man havde forestillet sig, og det krævede samtidig mental styrke til at overvinde tilbageslag.

MAJ 2004: DEN FØRSTE TESTKØRSEL PÅ NÜRBURGRING

Der er to baner i verden, der er hellige for LFA'en. Den ene er Fuji Speedway i Japan. Den anden er Nürburgring i det nordvestlige Tyskland. LFA'ens udholdenhed blev bygget op på Nürburgring, der er en af verdens vanskeligste baner. Alle europæiske sportsvogsmærker testkøres her, og testkørslen her er derfor i sig selv ikke noget usædvanligt. Men beslutningen om at fortsætte udviklingen af LFA'en blev taget på grundlag af dens præstationer på Nürburgring, og dette gav denne første testkørsel en særlig betydning.

Selvom hjemstedet for udviklingen af LFA-en var i Japan, blev der i fem år fra 2004 foretaget utallige ture tilbage til denne bane, mens der fortsat optimeredes på køreperformance og den emotive performance.

AUGUST 2003: DESIGNUDVIKLINGSHOLDET

Gennem en omfattende og præcis proces blev et hold af topingeniører og -ledere samlet for at udvikle et udvendigt design, der passede til LFA'ens koncept og præstationer. Holdet samledes på det mest centrale sted for designudvikling, der er kendt som "designkadedralen", til en designvurderingskonference for at gennemgå projektdesignforslag. Relevante medarbejder fra hele Japan og ledere med ansvar for de oversøiske markeder deltog. Det udvendige design og det nøgne chassis, som blev fremvist, overraskede og begejstrede alle deltagere. De var enige om, at denne model af den første Lexus-supersportsvogn med ét ville ændre Lexus’ image.

I prototypeudgaven var designet dog langt fra komplet. Der var lang vej tilbage, og designudviklingsholdet begyndte at se frem til at den næste mulighed for at afsløre LFA'en: Detroit Motor Show i 2005.

MAJ 2003: FÆRDIGGØRELSE AF DET RENE CHASSIS

Det kan være svært for mennesker uden direkte kendskab til udvikling af biler at forstå den betydning færdiggørelsen af det rene chassis har. Utallige mekanismer, der normalt ikke ses, men styrer hele bilen, er integreret i chassiset og bilens interne systemer. Mere konkret betyder færdiggørelsen af det rene chassis, at de fleste nødvendige elementer, der bestemmer bilens bevægelseskarakteristika, er på plads.

Materialerne til kabinen, som blev formet af det rene chassis blev ændret fra aluminium til kulfiberforstærket polymer (CFRP). Dette var et stort fremskridt for LFA'en som sportsvogn, og det markerede det første trin i den spændende udvikling af Lexus’ allerførste supersportsvogn.

MAJ 2003: FØRSTE MØDE TIL KONTROL AF DRIVSYSTEMDELENE

Der er ingen genveje i udviklingen af den ideelle supersportsvogn. Fuldførelsen nås kun via gradvise udviklingsresultater. I maj 2003 blev en serie prøver på drivsystemet, som overfører den drivkraft, der genereres af motoren, til bilen, færdig. Ved at mønstre kræfterne i alle udviklingsafdelinger bevægede projektet sig langsomt men støt fremad mod fuldførelsen af LFA'en.

DECEMBER 2002: FØRSTE GANG TÆNDINGSNØGLEN BLEV DREJET

Under udviklingsprocessen var visse øjeblikke uforglemmelige for ingeniørerne. Et af de vigtigste af disse øjeblikke var første gang tændingsnøglen til den V10-motor, der blev udviklet til LFA'en, blev drejet. Det øjeblik, to år efter starten på en udviklingsproces, der startede fra absolut ingenting, var det øjeblik, hvor det blev pustet liv i LFA'en.

SEPTEMBER 2002: EN NY MODEL TESTES

I september 2002 blev en mere ambitiøs model i kvart størrelse fremstillet til aerodynamisk test. Den skjulte prototypemotor og undervogn var en kolosal hjælp i forbedringen af aerodynamikken og bidrog til mere praktiske test, der sigtede mod at udvikle et udvendigt design, der ville skære igennem vinden.

JANUAR 2002: MOTORDESIGNSTUDIER

Sportsvognsmotorer skal excellere i ydeevne og funktion. Men det æstetiske er også vigtigt, og LFA'en er ikke nogen undtagelse. På fotoet ses designet af motorrummet i de indledende udviklingsfaser. De viste farver og nuancer afviger væsentligt fra dem, der bruges på markedsudgaven, men allerede i den tidlige udviklingsfase, der vises på billedet, er motorens skarpe, funktionelle skønhed tydelig.

MARTS 2001: AERODYNAMISK TEST AF EN MODEL I MÅLESTOKSFORHOLDET 1 TIL 5

Bilister, der tørster efter at køre om kap med vinden og tæmme suveræn hastighed, betragter perfekt aerodynamisk ydeevne som helt afgørende i performance-bilkategorien. Under udviklingen af LFA'en har der hele tiden været fokus på aerodynamisk ydeevne. Aerodynamiske test blev påbegyndt i de indledende udviklingsfaser i 2001 ved hjælp af en lermodel i målestoksforholdet 1 til 5.

NOVEMBER 2000: FREMSTILLINGEN AF EN AVANCERET PROTOTYPE PÅBEGYNDES

Det giver sig selv, at udvikling af en sportsvogn er en vedvarende forsøg-fejl-proces. Når konceptet er finpudset, begynder arbejdet med blueprint-tegningerne til designet på basis af avancerede beregninger. Men selv om de indledende designplaner er med til at udvikle det faktiske køretøj, svarer det endelige resultat sjældent til det, der var i tankerne i blueprint-faserne.

Derfor kan den færdige prototype have mindre fejl, men også give resultater, der overstiger forventningerne. Uanset hvad er der ingen tvivl om, at fremstillingen af en prototype på basis af designtegninger repræsenterer et kæmpeskridt fremad i udviklingen af bilen. I november 2000 blev den første prototype af, hvad man kan kalde fosterstadiet af LFA'en, samlet manuelt.

OKTOBER 2000: RACERBILSTESTKØRSLEN PÅ SUGŌ-BANEN

LFA'ens historie begynder længe før bilen overhovedet eksisterede. Udviklingen af LFA'en begyndte ikke som et formelt biludviklingsprojekt for Lexus, men startede snarere som et projekt, hvor kun de personer, der havde et stærkt ønske om at deltage, fandt sammen i en "skunk works"-agtig situation.

Med afsæt i et ønske om at bygge den ideelle sportsvogn, samledes en gruppe ingeniører under Tanahashi Haruhiku (senere udnævnt som chefingeniør for LFA'en). De begyndte at forfine deres forskellige æstetiske ideer til et samlet koncept. Deres første mål var at prøvekøre verdens mange sportsvogne og tunede racerbiler under racerløbsforhold.

På den måde begyndte i det små LFA'ens ti år lange udviklingshistorie.