Lexus LC Coupé er udviklet direkte ud fra vores prisvindende sportskoncept LF-LC 2+2. En bil, som er mere end blot æstetisk smuk, den leverer også en fantastisk køreoplevelse. Bemærk de detaljerede og intelligente, aerodynamiske detaljer. Den forførende coupé-taglinje. Den lange, lave motorhjelm og de store 21" hjul. Den skulpturelle Lexus-signaturgrill og de nye farver Sonic Copper og Sapphire Blue.
SE LC 500 OG LC 500h
Fra første øjekast forfører LC Coupé. Den atletiske form, som både er slank og kraftfuld, vækker øjeblikkeligt interesse. Og så er der brølet fra 5,0-liters V8-motoren. Drivlinjen er håndbygget og stetoskoptunet af vores berømte 'Takumi'-håndværkere. Den giver LC 500 en topfart på 270 km/t. Der findes også en avanceret 3,5-liters flertrins-hybrid i LC 500h, som leverer fantastisk drejningsmoment, kraft og acceleration.
DEN NYESTE LC COUPÉ OG ULTIMATE EDITION
Oplev den nye multimedie-touchscreen, nye farver, forbedret håndtering og sikkerhed, eller konfigurér LC Ultimate Edition med en eksklusiv bagvinge, lakering og stylingdetaljer.
FRA KONCEPT TIL VIRKELIGHED
I alt har 4.000 designere, ingeniører og teknikere været involveret i projektet om at skabe LC. Takket være dem er LC gået fra at være en drøm til virkelighed.
ULTRA STÆRKT CHASSIS
Uanset hvilken motor du vælger, vil du hurtigt blive grebet af LC's dynamiske egenskaber. Det stærke chassis giver bilen dens exceptionelle manøvredygtighed, som understreges af det lave tyngdepunkt og den tæt på perfekte vægtfordeling. LC's køredynamik drager yderligere fordel af lette affjedringskomponenter, såsom aluminium, der bruges til dør- og motorhjelmspanelerne, og stærk kulfiberforstærket plast til taget og dørrammerne, mens en forstærket drivtunnel bagpå giver bilen forbedret præcision.
DRIVE MODE SELECT
For at du kan koncentrere dig om vejen foran dig, er Drive Mode Select placeret ved siden af rattet. Du kan skifte mellem Eco / Comfort, Normal / Custom, Sport S / Sport S+. For at skabe endnu mere køreglæde har både LC 500 og LC 500h fået en fantastisk direkte og dynamisk "M"-tilstand (første gang på en Lexus hybrid), hvor du frit kan vælge - og holde et hvilket som helst gear - ved hjælp af gearvippekontakterne.
LEXUS DYNAMIC HANDLING
Det forbedrede Lexus Dynamic Handling fås på modeller med Sport +. Systemet beregner og justerer sammen med den opgraderede elektriske servostyring konstant de optimale styrevinkler for alle fire hjul, hvilket giver en utrolig skarp og smidig kørsel. Den optimerede Adaptive Variable Suspension reagerer på din kørestil og vejforholdene, og styrer uafhængigt dæmpningskraften i alle fire støddæmpere samtidig med hele 650 forskellige affjedringsindstillinger.
LEXUS SAFETY SYSTEM +
Innovative teknologier som Lexus Safety System + med bl.a. et banebrydende pre-collision system, bidrager til den sikkerhed, der er førende inden for sin klasse. Intersection Turn Assist registrerer modkørende biler og krydsende fodgængere, når man drejer i et kryds. Sikkerhedsfunktioner som Lane Keeping Assist hjælper dig med at holde dig på rette spor, mens automatisk fjernlys forbedrer nattesynet, og skiltegenkendelse genkender vejskilte, uanset hvor du kører.
PRE-COLLISION SYSTEM
Pre-collision systemet er i stand til at registrere modkørende biler, cykler og fodgængere om dagen og kan nu også registrere fodgængere om natten. Hvis systemet vurderer, at sandsynligheden for en kollision er høj, aktiveres bremserne automatisk for at undgå kollisioner eller for at reducere skaderne i tilfælde af en kollision. Når en bil, fodgænger eller cyklist er meget tæt på eller i din kørebane, vil nødstyringsassistenten støtte dine styrebevægelser for at forbedre bilens stabilitet og forhindre utilsigtet vognbaneskift.
DYNAMIC RADAR CRUISE CONTROL
Dynamic Radar Cruise Control sikrer, at din LC holder en passende afstand til den forankørende bil. Hvis den forankørende bil standser, vil systemet også standse din bil. Når den forankørende starter igen, vil LC ligeledes starte og fortsætte med at følge efter. Systemet reducerer således belastningen af føreren i situationer, der kræver mange start og stop. Samtidig vil bilen automatisk bremse i sving , når den registrerer, at hastigheden er for høj i forhold til det sving, du kører i.
FORFØRENDE COUPÉ-TAGLINJE
Overalt på LC er designet ikke kun æstetisk, men tjener også til køreoplevelsen. Det ses i de mange aerodynamiske detaljer. Den forførende, svungne coupé-taglinje. De fantastiske nye farver som Sonic Copper og Sapphire Blue og det håndlavede interiør i Dark Rose og White. Den lange, lave motorhjelm og de store 21" hjul, som har krævet udvikling af et helt nyt kompakt forhjulsophæng. Den karakteristiske kølergrill og hækspoiler giver bilen en selvsikker fremtoning.
LED-LYGTER
Den ultrakompakte LED-triple-projektor-forlygte giver mulighed for et usædvanligt kort udhæng foran på LC, hvilket er afgørende for manøvrering i høj fart. De iøjnefaldende baglygter med en skulpturel metalramme er inspireret af jetflyenes efterbrændere og projicerer et uendeligt Lexus "L"-motiv. Et nærmere kig afslører, at bagagerumslåsen er integreret perfekt i bilens baglygte.
GLAS- ELLER KULFIBERTAG
De forkromede lister langs siden af glastaget skaber en følelse af lethed i LC-kabinen, og forstærker den elegante coupé-profil. For at sænke LC's tyngdepunkt endnu mere kan den fås med et smukt tag i vævet kulfiber.
EKSTRA STOR 12,3" TOUCHSCREEN
Den nyeste 12,3" HD-touchscreen er en af de største, der findes i dag, og tillader nem adgang til systemer for navigation, lyd og fjernstyret klimaanlæg. Lexus Link Multimedia er intuitivt at bruge, og med Lexus Link Pro med indbygget navigation er det det første system af sin slags med cloud-navigation, der regelmæssigt opdaterer kort og trafikdata. Connected Services og anden software holdes opdateret takket være "Over The Air"-teknologi (OTA), mens kunstig intelligens og skyen arbejder sammen i den sofistikerede app, Lexus Voice Assistant.
LEXUS LINK+ CONNECTED SERVICES
Velkommen til appen, Lexus Link+; en ny verden af tilslutningsmuligheder, der er skabt til at supplere vores unikke 'Omotenashi'-serviceoplevelse. Dens smarte og skræddersyede funktioner hjælper dig med at planlægge en rejse, finde en parkeringsplads, planlægge en service eller endda forbedre din kørsel. Med den nye LC vil du f.eks. kunne opleve tjenester som kørselsdata, find min bil, eCare, advarselslamper og bilens status.
13 HØJTTALERE FRA MARK LEVINSON®
Mark Levinson® Premium Surround-systemet er i verdensklasse med 13 højttalere og GreenEdge™-teknologi. Alt nøje tilpasset de akustiske egenskaber i LCs kabine. Du får en oplevelse som i en digital hjemmebiograf; yderligere forbedret af Clari-Fi™, som genskaber den lyd, der er gået tabt ved digital MP3-komprimering.
Vores mål er at gøre din oplevelse af at eje en Lexus helt igennem fantastisk. Som en del af det tilbyder vi en særlig service, der imødekommer dine og din bils behov. Fordelene omfatter: