1. Oplev Lexus
  2. Performance
  3. LC 500 sports coupe
 

LC-SPORTSCOUPÉ

LC er på mange måder et vendepunkt. Den indvarsler en ny æra for Lexus og alle Lexus-ejere. Den er skabt på vores verdensklasse aerodynamikforskningscenter i Japan og giver dig en unik køreoplevelse, uanset hvor dit næste eventyr fører dig hen.

BYGGET TIL EN NY ÆRA

LC blev afsløret på North American International Auto Show (NAIAS) i Detroit i 2016 og blev mødt med stor opmærksomhed og ros fra branchen. Flere teams hos Lexus har samarbejdet om at skabe en bil hvor fremragende design og mageløs ydeevne går op i en højere enhed. Ud over at være fantastisk at køre er den også et symbol på den retning Lexus har udpeget for fremtiden.

FRA KONCEPT TIL VIRKELIGHED

Processen fra koncept til produktion af LC har været unik. Udtryksfuldt design i kombination med uforligneligt håndværk har resulteret i en rendyrket køreoplevelse, som er indbegrebet af luksus hele vejen igennem.

EN PRÆSTATION UDEN FORTILFÆLDE

LC er en ekstraordinær vision, som er blevet til virkelighed – helt ned til mindste detalje. Den er inspireret af den prisbelønnede LF-LC-konceptbil, som så dagens lys i 2012 og sprænger alle konventioner og forventninger.

Lexus’ ingeniører og designere arbejdede utrætteligt på at gøre LC til virkelighed. Ligesom vores verdenskendte superbil LFA er LC bygget af Takumi-mestre. De lever for at skabe biler og har flere årtiers erfaring, der gør dem i stand til at sætte helt nye standarder for skønhed og præcision.

MAGELØS YDEEVNE

Sæt dig bag rattet i en LC og få en unik køreoplevelse. Takket være et væld af nye, innovative funktioner, bliver du imponeret af modellens dynamiske luksus. En elegant, fascinerende og yndefuld tolkning af vores designfilosofi L-Finesse.

LC er en af de første biler i verden, der er blevet udviklet helt og holdent på vores verdensklasse aerodynamikforskningscenter i Japan. Den markerer starten på en ny æra.

MULTI STAGE HYBRID

LC 500h er udstyret med helt ny hybridteknologi fra Lexus. Den drives af vores banebrydende Multi Stage Hybrid System, som leverer brændstofeffektiv, lav emissionskraft og en kompromisløs, sporty køreoplevelse, der vækker følelser.

DREVET AF EN NY GENERATION AF ENERGI

Oplev næste generations hybrid. LC har et Multi Stage Hybrid System med to motorer der arbejder intelligent sammen. Både den batteridrevne elmotor og benzinmotoren kan drive bilen alene, eller slå sig sammen når det tæller.

Resultatet? En utrolig brændstofeffektivitet, lave emissioner, en medrivende køreoplevelse og imponerende acceleration. Vores system overvåger din kørsel og justerer ubemærket krafttilførslen, så du altid kører så optimalt som muligt. Du kan også selv vælge med Drive Mode Select.

Med Multi Stage Hybrid har vi skabt en langt mere sporty hybrid. Den er udstyret med 4-trins automatgear, der simulerer 10 unikke gear du lynhurtigt kan skifte mellem. Mærk kraften når du træder på speederen, eller opnå en bedre energieffektivitet ved lavere hastigheder.

DYNAMISK KØREEVNE

LC er resultatet af fejlfrit håndværk, som giver dig en køreoplevelse ud over det sædvanlige. Selv den mindste del kan have stor betydning for bilens ydeevne.

EN KØREOPLEVELSE UDEN SIDESTYKKE

Motoren i LC 500 har dobbelt luftindtag som hjælper systemet med at ånde og er med til at skabe den fantastiske motorlyd, der er som sød musik. Sugemotoren er, i det hele taget, et fremragende match til vores sportscoupé. Den understøtter modellens lineære kraftudladning, gør bilen nem at kontrollere og leverer en medrivende oplevelse bag rattet.

I vores arbejde med at føre Lexus ind i fremtiden har vi skabt en helt ny køreoplevelse. LC-modellens køreegenskaber og karakter overgår alt hvad Lexus tidligere har skabt.

ADRÆT DESIGN

Da vi designede LC, havde vi en klar vision om det ønskede resultat fra start til slut: en mere markant køreoplevelse, præget af elegance. Adræt, kvik og kraftfuld.

Den skulle have den uovertrufne komfort af en sportscoupé i luksusklassen, og samtidig være overraskende at køre og vække følelser, når du sidder bag rattet. Hvis du har haft mulighed for at prøve en LC, ved du, at det er lykkedes os at nå vores ambitiøse mål.