1. Biler
  2. LM
  • Værdierne er beregnet til at sammenligne modeller. Sammenlign udelukkende brændstofforbrug og CO2-værdier med andre biler, der er blevet testet efter samme testmetode. Værdierne vil muligvis ikke afspejle det reelle forbrug ved kørsel. Alle bilerne er attesteret i henhold til World Harmonised Light Vehicle Test Procedure (WLTP). CO2-værdierne (og derfor også afgifter og vejledende udsalgspriser) kan afvige fra oplysninger fra før den 1. april 2020 på grund af en ændring af den officielle beregningsmetode.

Den helt nye Lexus LM

Den helt nye MPV (Multi Purpose Vehicle), Lexus LM 350h, er skabt til chaufførkørsel af VIP'er, erhvervsledere eller dig, som sætter pris på højeste komfort, rummelighed og kvalitet. Der er rigelig plads i både 7-sæders og 4-sæders "Ottoman"-modellerne, hvor de overdådige lædersæder og det udsøgte interiør skaber en eksklusiv, førsteklasses velkomst. I 7-sæders-modellen bidrager den midterste sæderække med ekstra god plads, mens 4-sæders-modellen repræsenterer det ypperste inden for komfort med to fuldt tilbagelænede flysæder på bagsædet. At køre i LM 350h er en værdsat oplevelse; ikke mindst på grund af den optimerede hybriddrivlinje, som leverer 184 kW af de mest silkebløde superkræfter.

Vælg motor og model

4 Muligheder

Ingen resultater

  • LM - Executive Black - SUV

    LM Executive Black

    Hybrid
    SUV

    Udforsk

    kr. 2.169.500

    aut. gear AWD | 4X4
  • LM - Executive Ammonite Sand - SUV

    LM Executive Ammonite Sand

    Hybrid
    SUV

    Udforsk

    kr. 2.169.500

    aut. gear AWD | 4X4
  • LM - Luxury Black - SUV

    LM Luxury Black

    Hybrid
    SUV

    Udforsk

    kr. 2.654.500

    aut. gear AWD | 4X4
  • LM - Luxury Ammonite Sand - SUV

    LM Luxury Ammonite Sand

    Hybrid
    SUV

    Udforsk

    kr. 2.654.500

    aut. gear AWD | 4X4

LM 350h MED FIRE SÆDER


  • 4-SÆDERS TIL CHAUFFØRKØRSEL

    Vores 4-sæders LM føles komfortabel som en stue og samtidig praktisk som et mobilt kontor. En fornemmelse som i en unik, rummelig lounge. De håndsyede lædersæder har armlæn med touch-kontrolpaneler og nakkestøtter med præget mønster. Bagsæderne med smart-refresh-teknologi har læselamper og borde, der kan klappes væk. Der er ventilerede/opvarmede sæder på forreste og anden sæderække, og solskærme på døre og vinduer øger din komfort og dit privatliv. Chaufføreren kan bruge kontrolpanelet over forruden til at betjene skydedørene og bagklappen, hvilket giver en elegant velkomst, når gæsterne nærmer sig.


  • FØRSTEKLASSES SÆDER, DER KAN LÆGGES HELT NED

    Udgaven af LM med 4 sæder er som skabt til erhvervslederen, der køres rundt af en chauffør. Bagsædet udgør to førsteklasses flysæder med høj ryg, som er ergonomisk formet for at give god komfort. Sæderne kan lægges helt ned i vandret position. Sædet og ryglænet har integrerede luftpuder, der masserer lår, ryg og skuldre, mens de elektriske fodstøtter giver støtte til underbenene. Samtidig overvåger Climate Concierge passagerers kropstemperatur for at justere klimaet, ved at de ventilerede sæder trækker afkølet kabineluft gennem sædeoverfladen, og således reducerer varme og fugt.


  • FORFRISKNINGER, MAGASINER, NETFLIX

    LM imødekommer alle behov for opbevaring. Der er særskilt plads til håndbagage, sammenklappelige borde i sædets armlæn og opbevaringsrum til dine yndlingsmagasiner eller ting som tablets. Uanset om du slapper af eller arbejder, vil du sætte pris på underholdningssystemet ved bagsæderne med den ekstra brede skærm i høj opløsning. Et 14-liters køleskab sørger for, at du altid har kølige drikkevarer lige ved hånden.

Mere om LM med 4 sæder 

Ved 4-sæders-modellen værner en skillevæg om dit privatliv ved at adskille fører- og passagerkabine. Den øverste del af væggen er af glas, som enten kan køres op/ned eller gøres uigennemsigtig. Således får du flere muligheder for privatliv uden at gå på kompromis med følelsen af rummelighed. Den nederste del er en stor 48" widescreen-skærm til bagsædepassagererne, som kan bruges til en række forskellige formål som f.eks. onlinemøder eller underholdning med det avancerede lydsystem. Climate Concierge hjælper med at skabe et optimalt kabinemiljø for passagererne med integreret betjening af elementer som klimaanlæg, sædeposition, solskærme og belysning.

PERFORMANCE


  • STÆRK PLATFORM

    Den nye LM 350h er bygget på vores GA-K-platform, der forlænger akselafstanden og integrerer ekstra tværbjælker og afstivninger for at øge stivheden. Den ekstra styrke har gjort det muligt for udviklerne hos Lexus at finjustere bilens ophæng, hvilket forbedrer både præstationer og komfort. Den bredere sporvidde og de større hjul giver samtidig en mere stabil placering på vejene og et bedre vejgreb.


  • 2,5-LITERS BENZINMOTOR / HYBRID TRANSAKSEL

    LM 350h's helt nye 2,5-liters benzinmotor har forbedret sig markant i forhold til forgængeren og opnår en termisk effektivitet i verdensklasse på 41%. Den forreste elmotor, generatoren og mekanismen til kraftfordelingen, samlet i én sofistikeret hybridtransmission, giver en utroligt glidende og responsiv fremdrift. Den er ultrakompakt takket være den multiaksiale placering af motor/generator og leverer den højeste effektivitet, støjsvaghed og ydeevne i sin klasse.


  • 4. GENERATION SELVOPLADENDE HYBRID

    Vores selvopladende hybrid, Lexus LM 350h, leverer komfort og tryghed ved enhver køretur. Den balancerer med lethed kraften fra en 2,5-liters benzinmotor og elmotor(er), der yder 250 DIN hk eller 184 kW. Resultatet er en acceleration fra 0-100 km/t på blot 8,7 sekunder, en fremragende effektivitet med en CO2-udledning på 161-167 g/km* samt et brændstofforbrug på 7,0-7,4 l/100 km*. Du kan samtidig glæde dig over en exceptionel rækkevidde, da systemet genoplades, mens du kører, holder stille eller bremser.

Mere om performance

Et 4. generations nikkel-metal-hydridbatteri, der er nyudviklet og tilpasset til LM 350h, bidrager til både det rummelige interiør og den fremragende ydeevne. Kølesystemet er også blevet optimeret. Den kompakte nye PCU er monteret direkte over transakslen for at give et design med lav motorhjelm, som forbedrer aerodynamikken og reducerer brændstofforbruget. 

Det elektriske firehjulstræksystem, E-FOUR, der fås til den nye LM 350h, er altid i brug og giver mere drejningsmoment og bedre trækkraft. LM's flerleddede baghjulsophæng giver en markant forbedring af ydeevnen og leverer overlegen side- og krængningsstabilitet. Udover at kunne klare store krængningspåvirkninger, er det medvirkende til en betydelig reduktion af støj og vibration. Adaptive Variable Suspension (AVS) hjælper med til at øge køreegenskaberne og håndteringen i skarpe sving, og styrer dæmpningskraften på alle fire hjul.

SIKKERHED


  • TREDJE GENERATION AF LEXUS SAFETY SYSTEM

    Den helt nye LM drager fordel af de avancerede, aktive sikkerheds- og førerassistentsystemer i den seneste, 3. generation af Lexus Safety System +, som med opgraderede og yderligere funktioner, giver øget sikkerhed. Det omfatter f.eks. Proactive Driving Assist med styreassistance og en ny førerovervågning, der kontrollerer, om føreren udviser tegn på træthed eller manglende opmærksomhed.


  • FORBEDRET PRÆ-KOLLISIONSSYSTEM

    Det forbedrede Pre-Collision System fra Lexus gør det muligt at undgå potentielle kollisioner f.eks. ved venstre- eller højresving eller i tilfælde af trafikanter, der trækker ind foran dig. Det kan også identificere kollisionsfarer med modkørende trafikanter eller krydsende fodgængere, når du drejer i et vejkryds. Hertil hjælper også Emergency Steering Assist.


  • DYNAMISK RADAR-FARTPILOT

    Ved hjælp af radarsensor og kamera registrerer systemet den forankørende bil, og sørger for at du automatisk holder en passende afstand. Hvis den forankørende bil standser, standser din LM også. Når bilen sætter i gang igen, gør du det også. Den genkender hurtigt forankørende trafik, og følger sammen med Lane Trace Assist* en mere naturlig kurve gennem sving. Dynamic Radar Cruise Control forhindrer dig desuden i at køre ind i en langsommere bil, der kører i den yderste vognbane.

    Lane Trace Assist hjælper med at holde LM i midten af vognbanen, bruger "naturlig vognbanesporing" og yder assistance ved kørsel i sving.

Mere om sikkerhed

Den opgraderede Road Sign Assist (RSA) genkender vejskilte, og giver føreren information herom via det multifunktionelle display. Når funktionen er forbundet til Dynamic Radar Cruise Control, kan bilens hastighed tilpasses automatisk efter den hastighedsgrænse, som RSA har registreret.

Udstyret med vores nye Obstacle Anticipation Assist overvåger LMs banebrydende nye Proactive Driving Assist med Active Driving Assist trafikanter og objekter forude, og sørger for at bremse eller proaktivt styre for at holde en sikker afstand til dem. Endvidere hjælper Deceleration Assist dig, når du fjerner foden fra speederen før et sving eller en forankørende bil, hvilket gør decelerationen mere komfortabel og sikker. Systemet registrerer ligeledes sving forude og justerer styreassistancen, så styretøjet agerer både sikkert og præcist.

Det LED-aktiverede AHS (Adaptive High-beam System) bruger en monokulær kamerasensor til at registrere lys fra forankørende biler. Det optimerer automatisk forlygternes lysfordeling, så fjernlyset ikke blænder forankørende eller modkørende biler direkte. AHS hjælper dig altså med at tænde/slukke for fjernlyset, og giver et fremragende synsfelt ved kørsel i mørke.

 DESIGN


  • IØJNEFALDENDE FRONT

    Skarpe triple-LED-forlygter og en iøjnefaldende signaturgrill pryder fronten på LM. De sorte lister på siden fremhæver vinduerne, rummeligheden og de flydende linjer. Bagpå understreges bilens futuristiske udseende af den ene LED-lys-linje og det nye LEXUS-emblem. Fire eksteriørfarver - Sonic White, Sonic Titanium, Graphite Black og Sonic Agate - komplimenterer elegant bilens design. I kabinens bagerste del, kan der tilføjes glastag i begge sider, som øger følelsen af rummelighed yderligere.


  • LEXUS' SIGNATURGRILL

    Målet med det udvendige design var at bringe næste generation af Lexus' design til MPV-segmentet. Vores designere tog udfordringen op, og lykkedes med at inkorporere Lexus' nye "spindelhus"-designidentitet i den nye LM. Det har resulteret i en forbedret integration af kølergrillen, der giver et stabilt og markant look.


  • TRIPLE-LED / LEXUS SIGNATUR-BAGLYGTE

    De bemærkelsesværdige LED-forlygter med 3 projektorer er smallere, skarpere og mere vandrette med et enkelt design. Baglygternes unikke L-form understreger bilens markante udseende.

Mere om design

De elektriske skydedøre betjenes fra et panel over forruden, hviket gør det muligt for chaufføren at åbne/lukke sidedørene og bagdøren. Har du bilens elektroniske nøgle med dig, byder LM dig velkommen ved at låse op og åbne den elektriske skydedør på den side, du nærmer dig ved et enkelt tryk på nøglen eller dørhåndtaget. LM har også et system, som forhindrer, at noget kommer i klemme, når dørene lukkes. E-Latch er et kontaktaktiveret, elektrisk dørsystem, som er inspireret af japanske Shoji-døre, og gør det muligt at åbne døren i én elegant bevægelse.

Lexus har udviklet Tazuna-designkonceptet for at gøre cockpittet endnu mere førerorienteret. Navnet kommer af det japanske ord for ‘hestetøjler’, som understreger at fokus er på en enkel og intuitiv betjening. Informationskilder som multimedieskærm, det multifunktionelle display, centraliserede instrumenter og head-up-display er alle grupperet, så deres indhold kan aflæses med mindst mulig bevægelse af øjne og hoved. Ligeledes er der let adgang til de primære funktioner og betjeningselementer som Drive Mode Select.

TEKNOLOGI


  • EKSTRA BREDT 10” HEAD-UP-DISPLAY

    Kørselsdata fra LM 350h (7-sæders) vises i farver på forruden. På dette 10” store head-up-display kan du aflæse eller tjekke navigationsanvisninger, sikkerhedsfunktioner, informationer og lydindstillinger uden at fjerne blikket fra vejen. Takket være knapper på rattet er det nemt at betjene displayet.


  • 23 MARK LEVINSON® HØJTTALERE (4-SÆDERS)

    Den tæt på lydløse kabine i LM 350h 4-sæders-modellen giver de perfekte rammer for den skræddersyede nye Mark Levinson® Premium Surround Sound-lyd med 23 højttalere. Systemet er udviklet sammen med vores eksklusive lydpartner, Mark Levinson, og er skræddersyet til bilens indvendige arkitektur. ClariFi leverer en enestående 7.1-kanals hjemmebiograf-oplevelse med det nye 3D Surround Mark Levinson® Surround System og Quantum Logic Immersion, som analyserer den komprimerede lydkilde og supplerer tabte data for at opnå en enestående lydkvalitet.

    For at skabe fornemmelsen af en koncertsal er højttalerne placeret i MPV'ens brede loft, hvilket skaber et tredimensionelt lydbillede. De primære højttalere er placeret over 48"-skærmen, så de er tæt på dine ører, og producerer en klar og kraftfuld lyd, der levende udtrykker atmosfæren i den originale musik.


  • TRÅDLØS OPLADER

    Du kan oplade kompatible smartphones eller andre elektroniske enheder via den induktive, trådløse oplader. Den er 50% hurtigere og praktisk placeret i midterkonsollens rum. LM har op til otte USB-stik, så du kan holde dine enheder opladet og tilsluttet. Med Android Auto® eller trådløs Apple CarPlay® giver den nye LM dig mulighed for nemt at åbne og få adgang til mange af din smartphones apps på 14" touchskærmen eller 14"/48" bagskærmen.

Mere om teknologi

Velkommen til appen, Lexus Link+; en ny verden af tilslutningsmuligheder, der er skabt til at supplere vores unikke 'Omotenashi'-serviceoplevelse. Dens smarte og skræddersyede funktioner hjælper dig med at planlægge en rejse, finde en parkeringsplads, planlægge en service eller endda forbedre din kørsel. Med den nye LM vil du f.eks. kunne opleve tjenester som:

 

  • Kørselsdata: Registrerer dine køreture og -stil, samt lader dig registrere forretningsrejser
  • Hybrid Coach: Hjælper dig eller din chauffør med at køre din LM 350h mere effektivt
  • Find min bil: Finder og guider dig tilbage til din Lexus
  • Del med bil: Giver dig mulighed for at planlægge en rute på en anden enhed og sende den til din Lexus
  • Advarselslamper: Forklarer betydningen af hver advarselslampe og eventuelle handlinger, der skal foretages
  • Bilens status: Sender en notifikation, hvis bilens vinduer efterlades åbne, eller forlygterne efterlades tændte. Du eller din chauffør kan også kontrollere, at bilen er låst.
  • Batteribeskyttelse: Overvåger ladeniveauet på din bils 12 V-batteri
  • Fjernbetjening: Fjernopvarmning af forruden, aktivering af advarselsblink eller låsning/oplåsning af LM, hjemmefra eller fra kontoret.

  • LUFTHAVNSLOUNGEN "THE LOFT"

    Når du er ankommet til Bruxelles Lufthavn i den helt nye LM, kan du fortsætte din oplevelse i vores prisbelønnede lounge. Vi tilbyder unik "Omotenashi"-gæstfrihed, der imødekommer alle dine behov, og som er skabt i samarbejde med Brussels Airlines.    


  • LEXUS TAKUMI-HÅNDVÆRK

    Her kan du læse mere om vores elitehold af Takumi-håndværkere, der fremstiller din luksuriøse Lexus LM, så den føles, fungerer og ser ud som ingen anden minivan.  
     

LÆS MERE OM VORES PRØVETURE

Få en oplevelse i særklasse, når du prøvekører en Lexus. Du vælger selv bilen, stedet og varigheden.

FORDELE VED AT EJE EN LEXUS

Vores mål er at gøre din oplevelse af at eje en Lexus helt igennem fantastisk. Som en del af det tilbyder vi en særlig service, der imødekommer dine og din bils behov. Fordelene omfatter:

  • 3 års / 100.000 km garanti
  • 3 års vejhjælp
  • 5 års dækning af hybridbatteri
  • My Lexus & Lexus Link+ App