Den nye Lexus LBX er bygget til byen og tilpasset til dig. For at fejre lanceringen af bilen, er Lexus gået sammen med tre digitale kunstnere for skabe værker, der illustrerer harmonien mellem storbylivet og LBX. Værkerne understreger samtidig, hvordan Lexus gang på gang formår at forbinde urgammelt, japansk mesterhåndværk med fremtidens teknologi.
Hver kunstner har skabt billeder og animationer, der er inspireret af lanceringskampagnen for LBX og med et særligt fokus på den urbane arkitektur og kendte bymiljøer. Det er det seneste, originale projekt i et langvarigt samarbejde mellem Lexus og den moderne kunst- og designverden, og understøtter Lexus' engagement og passion for innovation og kreativ tænkning.
Kunstnernes fortolkninger er også blevet offentliggjort på deres sociale medier og vil blive efterfulgt af en 'behind the scene'-video, der giver et unikt indblik i deres idéer og arbejdsproces.
Filip Belmans, kommunikations- og kundeansvarlig hos Lexus Europe, fortæller: “Det har været fantastisk at se vores LBX-filosofi blive fortolket gennem digital kunst, der genopfinder hverdagens byliv. Vores designambition for LBX var at skabe en bil, der er mere afslappet i karakter, og som fremviser en autentisk, ubesværet stil. Hver kunstner har indkapslet denne vision, men har også tilføjet deres egen kreative vision til projektet".