history of lfa 1400

LEXUS LFA TIDSLINJE: NYE STANDARDER FOR JAPANSKE SUPERBILER

Lexus LFA er skabt til den ultimative køreoplevelse. Superbilen, der fik debut i 2010, satte nye standarder for Lexus, men også for japanske superbiler. I andledningen af LFAs 10-års jubilæum, så vi kigger tilbage over mærkværdige øjeblikke i superbilens liv.
Lexus LFA tidslinje
Januar 2000

LFA-programmet blev skudt i gang i starten af året 2000 og var oprindeligt tiltænkt som et forholdsvist ligetil forsknings- og udviklingsprojekt for Toyota Motor Corporation (TMC). Kort tid efter, blev Lexus chefingeniør Haruhiko Tanashi udnævnt til projektleder, hvorefter projektet blev omdannet til et skræddersyet Lexus-udviklingsprojekt. Tavlen blev visket ren og uden nogle umiddelbare begrænsninger, havde Tanahashi og teamet mulighed for at udvikle nye teknologier, materialer og processer. Målet var at skabe en ægte superbil.
Januar 2001

Tanahashi bad TMCs erfarne master driver, Hiromu Naruse, om at hjælpe med at skitsere de vigtige detaljer og funktioner til den fremtidige superbil. Sammen nåede de frem til en udtømmende liste på over 500 specifikationer, der dækkede over alt fra affjedringsindstillinger til formen på rattet. Udviklingen af LFAs V10-motor begyndte også inden for Tanahashis første år på projektet.
Januar 2002

Naruse anbefalede, at Tanahashi rekrutterede et tredje medlem i LFA-teamet, en person, der både havde passion for forretning og ingeniørarbejde og var en der kunne hjælpe med at påvirke topledelsens beslutninger. Denne person var Naruses stjerneelev og arving til TMC-imperiet, Akio Toyoda. Med Toyodas hjælp blev bestyrelsen til sidst enige om at godkende holdets forslag.
Juni 2003 og Oktober 2004

Den første LFA-prototype blev færdig i juni 2003 og som altid, sørgede Tanahashi for at Toyoda var den første, bag rattet til hver iteration. Seksten måneder senere kørte en meget hemmeligholdt LFA-prototype for første gang Nürburgringen.
Januar 2005

Lexus afslørede det første design eksempel på Detroit Motor Show. Modellen, der var håndbygget i aluminium, blev beskrevet som sportsbilkonceptet LF-A og var primært opbygget af aluminium. Den slanke aluminiumskrop dækkede et chassis, der bestod af en helt ny teknologi hvor aluminiumsstøbninger og dele blev holdt sammen af svejsninger, nitter og lim. Generelle oplysninger om ydeevne og drivkraften blev også afsløret – LF-A ville få en V10-motor, der kunne få den op på en topfart omkring 320 km/t.
Januar 2007

Mens den første LF-A var en konceptbil, blev den godt modtaget af både pressen og offentligheden. Så godt endda, at Lexus begyndte en endnu mere seriøs ingeniøranalyse. Som et resultat var det andet koncept meget mere produktionsfokuseret. Den var nu konfigureret med en motor monteret midtfor og tilbød bedre aerodynamik, et autentisk interiør og F-marque-emblemer.

Det, der først blev afsløret senere, var, at de lidt større målinger og den komplekse styling var direkte resultater af en ændring i taktik – netop skiftet fra aluminium til kulfiberforstærket plast (CFRP). Selvom teknologien til at producere en bil i dette nye materiale endnu ikke eksisterede hos Lexus, ville det reducere den samlede masse med 100 kg og vigtigere endnu, ville det øge karosseriets rigiditet betydeligt.
Januar 2008

Lexus LF-A Roadster-konceptet blev afsløret på Detroit Motor Show som den tredje og sidste iteration af LF-A-serien. Den var en demonstration af, hvor tilpasningsdygtig den stærke, men lette CFRP-krop var - selv uden et tag til at forbinde siderne – selv om den aldrig kom forbi showkredsen. Ikke desto mindre fik den hastighedsadaptive bagvinge på modellen også debut i Detroit.
Maj 2008 - Juni 2011

Under the stewardship of Akio Toyoda, the LFA project’s inside man and soon-to-be TMC president, Lexus entered the LFA four times in the punishing 24 Hours of Nürburgring race. This spanned consecutive years in 2008 and 2009 with the car still in prototype form, and then in production form in 2010 and 2011. The objective was simple – to push the LFA as hard as possible under the most testing of conditions. Toyoda-san himself joined the race team in May 2009, offering a clear indication of his enthusiasm and confidence in the car and the development team behind it.

Under Akio Toyoda, en af de vigtig holdmedlemmer i LFA-projektet og den snart kommende TMC-præsident, kørte Lexus LFA i 24-timers Nürburgring-løb, hele 4 gange. De to første løb i 2008 og 2009 var bilen stadig i prototype-form og derefter kørte den i produktionsform i 2010 og 2011. Målet var enkelt - at presse LFA så hårdt som muligt, under de mest udfordrende forhold. Toyoda-san sluttede sig selv til løbholdet i maj 2009 og gav en klar indikation af sin entusiasme, samt tillid til bilen og udviklingsteamet bag den.
Oktober 2009

Under pressebriefingen aftenen inden Tokyo Motor Show, afslørede Lexus alle specifikationerne og den officielle lancering af Lexus LFA-superbil. De fortalte at produktionen ville starte i slutningen af 2010 og være begrænset til 500 enheder. Hver bil ville blive håndbygget på den moderne og veludstyret Motomachi-fabrik, hvor hver V10-motor blev samlet og underskrevet af én ingeniør som et bevis på LFAs unikke natur. Biler ville produceres en maksimal hastighed på 20 pr. måned for at sikre uovertruffen kvalitet og øje for detaljer.
Marts 2010

Det antages ofte, at LFA Nürburgring-udgave kom som et resultat af Gazoo Racings klassevindende kørsel ved 24-timers Nürburgring-løbet i 2010. Dog kom afsløringen af den specielle udgave ca. to måneder forud for løbet. Bilen var faktisk en planlagt videreudvikling af LFA-projektet, direkte inspireret af racerbilen og ledet af holdcoach Hiromu Naruse. Desværre blev projektet imidlertid noget af en mindehøjtidelighed for Naruses talent, da han tragisk blev dræbt i en trafikulykke lige uden for Nürburgring i juni 2010.
December 2010

Den første Lexus LFA kørte ud af Motomachi-fabrikken i en særlig ceremoni, med deltagere som Akio Toyoda, Lexus-brandambassadør Riyo Mori (Miss Universe 2007) og 150 teammedlemmer fra udviklings- og produktionsafdelingerne.

Hver bil blev bygget på bestilling og fik indgraveret sit produktionsnummer på en lille plade. Eftersom konfigurationsmulighederne var så store (angiveligt 30 milliarder) siges det, at der ikke var to biler, som var ens. Derfor har Lexus et referencedokument på 3.500 sider til hver bil, som indeholder de nøjagtige specifikationer og produktionsoplysninger i tilfælde af fremtidige forespørgsler.
Marts 2011

Den eksklusive Lexus LFA Nürburgring-pakke blev vist offentligt for første gang på biludstillingen i Genève. Strengt begrænset til kun 50 enheder, leverede den valgfri pakke yderligere aerodynamiske funktioner og tekniske revisioner for at forbedre håndtering og downforce. Motoreffekten blev øget til 562 hk, primært for at imødegå modellens ekstra aerodynamiske træk, mens gearskift gennem sekstrins sekventiel transmission blev hurtigere.
August 2011

Nærmest syv år efter, at den første LFA-prototype sprang Nürburgring Nordschleife, indspillede LFA-testkører og professionel racer Akira Iida en tid på 7: 14.64 i en fuldt lovlig LFA Nürburgring-pakke, der kørte på standardspecifikation Bridgestone Potenza RE070-dæk. På det tidspunkt repræsenterede det den hurtigste omgang nogensinde i en produktionsbil.
December 2012

Den sidste Lexus LFA, den hvide Nürburgring-pakke-model vist ovenfor, kørte af produktionslinjen i Motomachi den 14. december, nøjagtigt to år efter produktionsstart. Da den forlod fabrikken, sagde chefingeniør Tanahashi, med en tåre i øjet: ”Jeg har levet og åndet superbiler i det sidste årti. Specifikt en superbil, LFA. Meget få mennesker har mulighed for at skabe en superbil i verdensklasse helt fra bunden. ”
LFA: Arven

Selv om produktionen blev afsluttet i december 2012, lever LFA's arv videre. DNAen er videregivet til hver eneste efterfølgende Lexus. Måske endnu vigtigere er, at LFAs succes ændrede opfattelsen af Lexus både inden for og uden for virksomheden. ”Jeg satte mig for at bygge en superbil der ville fremkalde en helt særlig følelse, gennem foreningen af alle delene – motorlyden, følelsen når man trykker på speederen, håndteringen og stabiliteten.” Da han blev spurgt hvilken følelse, svarede han blot: ”eufori”.