1. Garanti & serviceydelser
  2. Tilbagekaldelser
VEDLIGEHOLDELSE

TILBAGEKALDELSER

Her kan du se de seneste opdateringer ift. sikkerhedstilbagekaldelser fra Lexus.

Lexus NX 450h+

Produceret fra november 2021 til april 2022


Forebyggende sikkerhedskampagne

Som led i en forebyggende sikkerhedskampagne har Lexus valgt at tilbagekalde et antal biler i Danmark. De omfattede biler i Danmark er modellen Lexus NX 450h+, produceret fra november 2021 til april 2022.

Hvad skal der ske:
De omfattede biler skal have udskiftet en såkaldt DCDC-konverter, der konverterer strøm fra hybridbatteriet til 12 volt batteriet. Der er risiko for, at nogle moduler i konverteren i særlige tilfælde kan kortslutte og derved afgive varme i og udenfor DCDC-konverteren. Sker det, er der i yderste konsekvens risiko for termiske skader og deraf følgende defekt af konverteren.

Løsningen på problemet er at udskifte DCDC-konverteren.

Det skal understreges, at der ikke er registeret uheld som følge af ovenstående, og at det er sikkert at køre videre i sin bil, selv om den er omfattet af kampagnen.

Alle berørte bilejere modtager brev via Motorstyrelsen snarest mulig.

Hvis man modtager brevet, skal man kontakte et autoriseret Lexus-værksted for at aftale en tid til udskiftning af konverteren. Dette sker naturligvis uden omkostninger for bilejerne.

Vi forventer at påbegynde kampagnen snarest og vil gøre alt, hvad vi kan, for at gennemføre den så hurtigt og effektivt som overhovedet muligt og til mindst mulig gene.

Lexus har meget høje kvalitetskrav og igangsætter denne forebyggende sikkerhedskampagne for at sikre, at alle Lexus-bilejere fortsat kan føle sig helt trygge bag rattet i deres biler.

Har du spørgsmål til kampagnen, er du velkommen til at kontakte Lexus København på tlf. +45 44 45 41 41 eller skrive til copenhagen@lexus.dk.

Venlig hilsen
Lexus Danmark
Onsdag den 12/6-2023

KUNDETILFREDSHED HOS LEXUS

Vi hos Lexus er stolte af vores håndværk og kundeservice. Vores løfte om at "behandle hver kunde som en gæst i vores eget hjem" er ikke kun et løfte, vi giver, det er et løfte, som vi agter at holde.

Hvis du har spørgsmål eller bekymringer til din bil, opfordrer vi dig til at kontakte din Lexus-forhandler, som vil gøre alt for at sikre den bedst mulige oplevelse. Vi hjælper med at afklare misforståelser og kan også give dig produktinformation, besvare eventuelle spørgsmål og koordinere vejhjælp.