1. Oplev Lexus
  2. Lexus 30 års jubilæum

LEXUS FEJREDE 30-ÅRSJUBILÆUM PÅ CHANTILLY ARTS & ELEGANCE RICHARD MILLE

  • Lexus fejrede sit 30-årsjubilæum i forbindelse med den verdenskendte hyldest til motorsport, kunst og livsstil i luksusklassen.
  • Lexus præsenterede sin nye LC Convertible Concept på Concours d’Élégance i selskab med en fotomodel klædt i en haute couture-kjole fra modehuset Rochas.
  • Den opgraderede RX SUV fik sin europæiske premiere.
  • Gyorin Kozane (den skællede rustning) af den spanske kunstnerduo Antoñito og Manolín vandt førstepræmien i Lexus UX Art Car-konkurrencen.

Den 30. juni fejrede Lexus 30-årsjubilæet for sin grundlæggelse som luksusbrand med en række særlige præsentationer på Chantilly Arts & Elegance Richard Mille, som er en af Europas største begivenheder for motorsport, kunst og livsstil i luksusklassen.

Lexus var officiel partner for eventen, som blev afholdt i parken omkring det historiske Château de Chantilly i Frankrig, 50 km nord for Paris. Det er internationalt anerkendt som et historisk og elegant udstillingsvindue for de fineste klassiske og moderne biler, samt konceptbiler. Der er konkurrencer for bedste udstilling, et optog med ”verdens smukkeste biler”, en auktion og en bred vifte af aktiviteter og underholdning, som alle har til formål at hylde “art de vivre à la Française” – indbegrebet af den franske levevis.

En event, som er helliget luksus, stil og godt håndværk, udgjorde de perfekte rammer for fejringen af Lexus’ jubilæum.

LEXUS LC CONVERTIBLE CONCEPT

Lexus LC Convertible Concept, som fik sin internationale debut på Geneva Motor Show i 2019 og blev præsenteret som et forstudie til en ny cabriolet-version af Lexus LC, blev også udstillet på Concours d’Élégance på Chantilly i selskab med en fotomodel klædt i en haute couture-kjole fra modehuset Rochas. Temaet for konceptbilens design er ”ultimativ skønhed” i hver eneste detalje – fra forrudens hældning til bagendens bløde konturer.

PREMIERE FOR DEN NYE RX I EUROPA

Den nye og forbedrede luksus-SUV, Lexus RX, fik Europa-premiere på Chantilly Arts & Elegance Richard Mille. Den opdaterede model har fået opgraderet eksteriøren samt affjedring og bremsesystem, som forbedrer komforten og køreegenskaberne, og giver en mere præcis og responsiv styring. Den nye RX er også den første bil i verden med LED BladeScan-teknologi til forlygternes Adaptive High-beam System.

Den nye RX blev udstillet side om side med den nye ES-sedan, vores flotte premium sportscoupé RC F Track Edition og den sjældne superbil Lexus LFA. 

VINDEREN AF LEXUS UX ART CAR-KONKURRENCEN

Det var op til de mange tusind besøgende på Chantilly, at stemme om vinderen af Lexus UX Art Car-konkurrencen. Favoritten viste sig at være Gyorin Kozane af den spanske kunstnerduo Antoñito og Manolín, hvis borgerlige navne er Trini Salamanca og Pablo Parraga. Kunstværket var farvestrålende og detaljerigt.

Antoñito og Manolín er autodidakte kunstnere, som skaber eksperimenterende møbelobjekter ved hjælp af totemiske, geometriske former, som kan være ganske enkle. Deres stole, skænke og skulpturer udtrykker en raffineret brutalisme og besidder en kontakt til jorden i form af farve- og materialevalg.

Som vindere af konkurrencen deltager Antoñito og Manolín som Lexus’ gæster ved 2020 Milan Design Week, et af verdens største designudstillinger, hvor Lexus har indtaget en fremtrædende rolle siden 2005.

MED I OPLØBET

Name af Leitmotiv

På Chantilly fik Leitmotiv til opgave at forvandle UX-modellen til en skulpturel kunstinstallation. Hver kunstner anvendte en del af bilen til at fremvise deres færdigheder og tolkning, hvilket gav UX mange forskellige facetter og identiteter – fra illustrativ og drømmelignende, til abstrakt og spontan.

Leitmotiv er et fransk kunstkollektiv som består af tre kunstnere: Keim, Wozdat og Ygrek. Alle er uddannet i brugskunst og er fortalere for kunst i byens rum. Deres specialiseringer komplementerer hinanden og kombinationen skaber stor visuel energi.

The Way of the Samurai af René Turrek
Værket The Way of the Samurai af René Turrek består af spraymalede stramme linjer i forskellige farver og tykkelser på passagersiden af UX der symboliserer Lexus' kraft og moderne teknologi. Med neonfarver skabte han specialeffekter som ændrede karakter afhængigt af om man så bilen i dagslys eller ultraviolet lys.

Linjerne på bilens førerside afspejlede rundingen på et samuraisværds klinge på en grå baggrund, som forvandles til sølvglinsende hvid i solen.

Turrek er en tyskfødt graffitikunstner, designer og pioner, som har udviklet helt nye maleteknikker, overfladebehandlinger og specialeffekter. Dette er hans anden Lexus-kunstbil. Han har tidligere forvandlet en NX SUV til et kunstværk i forbindelse med Lexus Forum Osnabrück i 2015.

BILLEDGALLERI

Hvert billed fortæller en historie. Her begynder din opdagelse af Lexus' enestående design og håndværk af højeste kvalitet.