LEXUS FEJRER 10-ÅRS JUBILÆUM FOR LFA MODELLEN
Den meget eksklusive, sjældne LFA – som fra starten var begrænset til kun 500 eksempler – har videregivet en arv, der har påvirket hver model, som Lexus har bygget siden. Den var banebrydende for nye drivkrafter og teknologier og et ægte eksempel på takumi-tilgangen til produktion og design, der er blevet en brand-definerende kvalitet for Lexus.
Spoler vi tilbage til starten af LFA-historien begyndelsen af 2000, begyndte det som et forsknings- og udviklingsprojekt der havde til formål at producere en superbil. Lexus Chief Engineer Harahiko Tanahashi fik frie tøjler til at arbejde med nye materialer og processer. Den helt nye tilgang afspejlede lidt udgangspunktet for hvordan Lexus’ omskrev regelbogen for luksusbiler, med LS-modellen, 10 år tidligere.
Startskudet for Lexus LFA
I 2001 blev Master Driver Hiromi Naruse del af holdet og hans kompetencer ville vise sig at være nøglen til, at LFA nåede sine håndterings- og præstationsmål. I starten blev 500 vigtige variabler identificeret, fra affjedringsdesignet til rattets form; hver detalje skulle være perfekt. Den første prototype blev afsluttet i 2003 og kørte ét år senere de første omgange af Nürburgring Nordschleife, den legendariske racerbane, der var hjem til LFA's udvikling.
Verden fik sit første glimt af Lexus’ plan med afsløringen af en designundersøgelse på 2005 North American International Auto Show i Detroit, efterfulgt af en konceptbil to år senere. I 2008, selvom den endnu ikke var færdigudviklet, var LFA for første gang med i Nürburgringens krævende 24 timers løb. Løbet er den hårdeste mulige test af bilens ydeevne og kvalitet. På Tokyo Motor Show i 2009 bekræftede Lexus at LFA blev sat i produktion.
I 2010 startede produktionen af LFA på Lexus’ moderne fabrik, Motomachi. For at sikre præcision og kvalitet i hver en detalje, skete produktionen med en hastighed på kun én bil om dagen. Hver motor skulle godkendes af en enkelt tekniker, og hver bil fik et kvalitetsstempel i form af en lille plak med bilens produktionsnummer graveret i den.
LFA specifikationer og ydeevne
LFA bød på fantastiske og revolutionerende funktioner. Stjernen var en helt ny, 4,8-liters V10-motor, produceret i samarbejde med Yamaha-specialister. Selvom motoren var mindre og havde færre cylindre end nogle konkurrerende superbiler, var dens ydeevne helt unik - den leverede maksimalt 560 DIN hp ved 8.700 omdr./min. Den drev LFA fra hvile til 100 km/t på blot 3,7 sekunder og videre til en 325 km/t tophastighed.
For at øge ydeevnen, skulle LFAs vægt holdes nede. Det lykkes ved at skifte aluminium, der blev brugt til de originale koncepter, til kulfiberforstærket plast - CFRP. Dette stærke, men lette, kompositmateriale blev brugt til det meste af karrosseriet, passagercellen og transmissionstunnelen og er siden blevet brugt i andre Lexus-modeller, herunder GS F og RC F. Stopkraften skulle være lige så effektiv som drivkraften, derfor blev der valgt højtydende keramiske bremseskiver.
Derudover kunne LFA fås med den ultra-eksklusive Nürburgring-pakke, en version, der maksimerede bilens motorsports-potentiale. Baseret på erfaringer fra 24-timers løbet, fik LFA stivere affjedring, lettere salufælge med præstationsdæk og ekstra aerodynamiske detaljer som f.eks. en ny frontspoiler, frontvinge og en GT-stil høj bagvinge for at maksimere downforce. Kørehøjden blev også reduceret med 10 mm. For at kompensere for det ekstra træk blev motoreffekten øget til 570 DIN hp.
LFA-ejer fordele
Der blev kun produceret 50 biler, og hver ejer fik professionel oplæring og et års kørselstilladelse på Nürburgringen. Kvaliteten af den eksklusive model blev fremvist i 2011, da den satte en ny rekord på en omgang på Nordschelife banen i en produktions bil.
Harahiko Tanahashi, manden der realiserede superbil-drømmen udtalte: ”Jeg satte mig for at bygge en superbil der ville fremkalde en helt særlig følelse, gennem foreningen af alle delene – motorlyden, følelsen når man trykker på speederen, håndteringen og stabiliteten.” Da han blev spurgt hvilken følelse, svarede han blot: ”eufori”.