Lexus LC 500 Cabriolet er blevet udnævnt til bedste luksus bil 2021 i Women’s Worlds Car of the Year (WWCOTY) awards. Lexus’ første cabriolet model er blandt ni kategorivindere, som er blevet anerkendt for at være i toppen af deres klasse. Kvaliteter som sikkerhed, komfort og teknologi er med i betragtningen.
Som kategorivinder, er Lexus LC 500 nu også gået videre i overvejelserne til Best Car of the Year prisen, som uddeles af WWCOTY d. 8. marts, som også er International Women’s Day.
Dette er de 11. år af WWCOTY awards, de eneste priser i bilindustrien, hvor dommerpanelet består af 50 biljournalister fra 38 lande, hvor alle er kvinder.
Blandt dommerne, er WWCOTYs Executive President, Marta Garcia, som udtalte: ”Lexus LC 500 Cabriolet er en noget man drømmer om, en bil man skal køre inden man dør. Den fastholder alt det der er smukt ved klassiske sportsbiler, som hverken har behov for tricks eller turbo for at man forelsker sig i dem.”
Anat Daniel, fra Israel, kommenterede på kombinationen af luksus med japansk sports fornemmelse og en fantastisk motor der gør denne bil unik og uforglemmelig. Charleen Clarke, fra Sydafrika kaldte den ”vidunderlig at køre”.
LC Cabriolet følger eksemplet af sin søster, Coupe modellen, og er et perfekt eksempel på Lexus’ udvikling som luksus livsstilsbrand, der byder på køreglæde, unik design og håndværkskvalitet af højeste klasse.
Koncept-udgaven af LC Cabriolet blev afsløret på Detroit Motor Show i 2019 og fremviste hvordan chefdesigner Tadao Mori og sit team havde forvandlet den prisvindende coupe til en smuk og stilren cabriolet. Der blev kun lavet få ændringer fra koncept- til produktionsbil, inden modellen blev lanceret i 2020.
Designteamet ville skabe en bil der var lige flot, uanset om taget var oppe eller nede. De havde derfor meget fokus på hvordan taget foldes sammen og skabte de elegante og ideelle linjer uden at gå på kompromis med komfort eller plads. LC Cabriolet er derudover udstyret med en 5,0 liters V8 motor og 10-speed Direct Shift automatisk transmission, så den når en tophastighed på 270km/t. Den går fra 0-100 km/t på blot 5 sekunder, mens præcise aerodynamiske detaljer hindrer mulige ubehagelige vindstød, når man kører ved høj hastighed. Kabinen er af allerhøjeste niveau, skabt i kvalitetsmaterialer af anerkendte kunsthåndværkere, som med mennesket i centrum har tænkt på hver detalje i alt fra design, til komfort.
I 2021, valgte WWCOTY de tre bedste modeller i hver kategori, hvorefter vinderen blev udpeget. Kun biler lanceret mellem januar og december 2020 kunne tages i betragtning. Som de tidligere år, blev alle stemmer verificeret af uvildige optællere fra Grant Thornton New Zealand.
Vil du læse mere om WWCOTY kan du besøge deres hjemmeside herOpens in new window