ALT VED LEXUS LS GIVER MENING

Den nye Lexus LS er landet på markedet. Da den blev præsenteret løftede Lexus sløret for nye teknologier, udstyr og design specifikationer der vil kendetegne premium-modellen. 

Lexus Internationals præsident Koji Sato fortalte dengang: ”I udviklingen af den nye LS, var fokus på yderligere at forbedre den stilhed og komfort, som har kendetegnet LS siden første generation og er udgangspunktet for hele Lexus-brandet.”

  • Den nyeste af udvikling af premium sedanen Lexus LS
  • Takket være udvidet hybrid batterikontrol er ydeevnen af LS 500h Multi Stage Hybrid blevet transformeret, både i bykørsel og over længere strækninger
  • Nye teknologier øger raffinering, komfort og sikkerhed
  • Smartphone integration med Apple CarPlay™*1 og Android Auto™*1
  • Ny lak-teknologi og farve, Lunar Silver, fremhæver detaljer på LS’ eksteriør
  • Ultra-detaljeret interiør inspireret af traditionelle japanske kunsthåndværk.

FLERE KRAFTER OG ENDNU BEDRE YDEEVNE.

Takket være en teknisk udvikling, som har styrket lithium-ionbatteriet, er LS 500hs ydeevne blevet bedre og køreoplevelsen mere raffineret.

Ved alle ændringer havde Lexus fokus på køreglæden og hvor meget det øgede batteri hjælper den elektriske motor. Fokus var på den kvalitet, man oplever under “almindeligt” kørsel, hvor der kun er et moderat tryk på acceleratorpedalen og hvor lave G-kræfter genereres – dette svarer til ca. 90% af kørselstiden.

Ændringerne gør, at LS skal bruge færre kræfter på at køre hurtigere. Du accelererer lettere og mere lineært, hvilket gør bilen mere stabil og G-kræfterne holdes nede. Det giver en mere behagelig bykørsel og det er også en fordel på snoende veje og bakker. Ganske lidt tryk på speederen er nok til en gnidningsfri og kraftfuld kørsel.

Hybridbatteriet indtager en større rolle, hvilket gør, at motoren kan arbejde ved lavere omdrejninger. Derfor er bilen endnu mere stille – også når motoren genstarter efter kørsel på el.

KOMFORT FOR DIG OG DINE PASSAGERER

Højst mulig komfort har altid været et kendetegn ved LS, og med den seneste model har Lexus forbedret alt fra dækkene, Adaptive Variable Suspension (AVS) teknologien og anti-roll bars til sædekonstruktionen.

Dækkenes sidevæg er blevet en anelse blødere, hvilket giver en mere behagelig kørsel uden at gå på kompromis med deres run-flat kapacitet.

Den nye lineær solenoide og den forstørrede strømningssti i kontrol-ventilen er til fordel for AVS-teknologien. Det udvider støddæmpernes variabel bredde, som bidrager til en mere responsiv, stabil og behagelig kørsel på ujævne underlag. Justeringer i stivheden af LS’ anti-roll bars opnår en bedre vægt overførsel når bilen ruller, der betyder mere behagelig styring om hjørner, samt at bilen følger den tiltænkte linje.

Kvaliteten af sæderne er også kritisk for comfort. Derfor har Lexus tilføjet en ny urethan sæde beklædning, et blødere lag ovenpå puden og dybere søm mellem puden og ryglænet. Resultatet? Øget komfort, færre vibrationer og bedre støtte til kroppen.

AUTOMATISK ADVANCED PARK SYSTEM

Med det nye automatisk Advanced Park system, gør Lexus parkering let. Det er det første system i luksusbilbranchen med en ”hukommelse”, der genkender og husker detaljer om de parkeringspladser du ofte benytter - det gør parkering endnu nemmere.

Systemet løfter Lexus’ parkeringsassistance på et nyt plan, ved at kontrollere styring, gas, bremser og transmission, for sikkert og præcist at udføre parkeringsmanøvrer. Det er behageligt, præcist, effektivt og hurtigt.

Når bilen skal parkeres, aktiveres systemet, som gør brug af bilens 360 kamera og sonar system, og automatisk beregner den mest effektive og sikre parkeringsmanøvre. Parkeringssystemet justerer selv bilens hastighed, hvis pladsen er trang. Live kamera og grafikker på bilens centrale display, viser bilens bane samt eventuelle forhindringer.

Det virker på samme måde, selv hvis pladsen ikke er markeret eller der ikke er andre biler parkeret.

NYE TEKNOLOGIER TIL SIKKERHED OG KØRSELSASSISTANCE

Den nye LS byder også på innovative teknologier til sikkerhed og kørselsassistance. LS 500h er udstyret med BladeScan™ Adaptive High-beam System (AHS), med hurtigt-roterende spejle, der reflekterer lyset fra LED-pærer og belyser et større område end traditionelle LED-lygter. 

Ligeledes introduceres et nyt digitalt bakspejl, der viser live optagelser fra det bagerste parkeringskamera. Udsynet bliver dermed klarere og blokeres ikke af nakkestøtter eller passagerer. Du kan skifte mellem optisk glas og digitalt display og justere billedets lysforhold samt skalering, ved brug at touch-ikoner på bakspejlets kant.

LS introducerer også fodgænger-genkendelsesfunktion til Panoramic View Monitoren. Derudover en funktion der strammer sikkerhedsselerne, skulle Pre-Collision Systemet foretage en nødbremsning.

 

NYT MULTIMEDIA SYSTEM, DER FORENER DIG MED BILEN

Den nye LS 500h kommer med Lexus’ nyeste multimediesystem. Med forbedrede funktioner skabes der en unik forening mellem dig og bilen, med en enkel og intuitiv betjening.

Systemet betjenes på en ny 12,3” touchskærm, der er monteret på instrumentbrættet. Den sidder i den naturlige rækkevidde af føreren, uanset kropsbygning. Og så er skærmen placeret så den ikke blokerer udsynet.

Systemet er nemt at integrere med Apple Carplay™ samt Android Auto™, hvilket giver adgang til populære apps til navigation, underholdning og meddelelser ved hjælp af bilens multimedie-touchskærm.

Touchskærmens funktioner inkluderer blandt andet en ny opkaldsfunktion, der giver let adgang til ofte anvendte elementer såsom justering af sædet og varme i rattet.

Knapperne på rattet har fået en sort finish og et nyt design til nem og intuitiv brug. Ligeledes er klimaanlægget også i sort finish, hvilket giver et sammenhængende designudtryk.

 

ET FLOT EKSTERIØR

Lexus har også fornyet LS’ eksteriør med fokus på detaljer der fremhæver designets råstyrke.

Bilens forreste kofanger er omformet, og det ikoniske spindelgitter har fået en ny, mørk metallisk finish på indersiden. Forlygterne er blevet smallere, i form af en tredobbelt-projektor-enhed, der kan rumme det nye BladeScan-system™. LS’ dagslygter arrangeret i en unik ”L”-form. Hertil er de små gitre i bilens nederste kofanger vinklet udad, hvilket understreger bilens bredde og statur.

På F SPORT modellen er hver en detalje gennemtænkt: indersiden af gitteret har en lav-gloss sort farve, hjulene er sorte med små flækker af metal, hjulkapsler i sort, og baglygterne er støbt i sort.

NY AVANCERET LAK

Med introduktionen af den nye LS 500h har Lexus udforsket nye muligheder inden for lak-teknologi. De har skabt den helt nye Lunar Silver-farve, med en finish, der skaber dybe konturer og fremhæver detaljer i karosseriet. Alt dette i elegant samspil med de nye, håndlavede Nishijin-ori og Haku ornamenter i bilens interiør.

Lexus benytter den såkaldte Sonic-metode, for at kondensere lakken, som gør det muligt at få et yderst mættet lag lak selv i et tyndt lag. Her har aluminiumspartiklerne i lakken bedre mulighed for at skabe et mere ensartet og spejlklart resultat.

 

INTERIØR SKABT AF MENNESKER

Designet af LS 500h byder moderne fortolkninger af traditionel japansk håndværkskunst og æstetik. I takt med lanceringen af den nye LS har Lexus kombineret to yderst ærede japanske håndværkskunster til at producere de iøjnefaldende interiørdetaljer.

Der kan tilvælges Nishijin-ori og Haku detaljer i dørpanelerne, der væver sort og sølv sammen i et organisk mønster inspireret af bølger, der danser i måneskær. Denne anvendelse af teknikker inden for vævning og metalarbejde er en såkaldt ”simulering” – en japansk kunstform, hvor brugen af forskellige materialer udtrykker skønheden og æstetikken i den naturlige verden.

Nishijin-ori har sine rødder i materialer skabt til den japanske adel. Metalfolie strækkes på håndlavet, japansk washi-papir og skæres herefter i tynde strimler for at fremstille et fladt garn, der er vævet til at skabe et organisk mønster, hvor sølvtrådene danner en skinnede bølgeeffekt. En effekt, der bruges på bilens sidedørspaneler og matches med Haku-dørhåndtag.

Haku er en kulturarv, der kan dateres tilbage til over 400 år siden, hvor metalfolie bliver trykket fladt til en tykkelse på en til to mikrometer – svarende til cirka 1/1.000.000 af en meter. Disse Haku-dørhåndtag monteres på den nye LS 500h af Lexus’ specialuddannede Takumi-mestre og er med til at give en uovertruffen glans, der genkalder måneskin.

Detaljer i laserskåret asketræ er indfarvet med sort, så dets naturlige mønster fremhæves. Det organiske materiale giver en skarp kontrast til det metalliske underlag, som syner frem takket ved en højteknologisk laser-skæreproces.

*1 Apple og iPhone er varemærker der tilhører Apple Inc., registreret i USA og andre lande. Apple CarPlay er et varemærke af Apple Inc. Android, Android Auto, Google Maps, Google Assistant er alle varemærker der tilhører Google LLC.

*2 Tilgængelighed af Apple CarPlay og Android Auto kan variere afhængig af land og marked.